Digitale krænkelser rammer hele samfundet. Stop Hate Crime arbejder for at skabe større opmærksomhed, formidle viden og styrke indsatsen mod organiseret kriminalitet på digitale platforme, hadkampagner, chikane og vedvarende, strafbare krænkelser.
Stop Hate Crime arbejder i overensstemmelse med FN's målsætning om at forebygge had og beskytte mennesker mod hadmotiverede krænkelser.


Organiserede digitale angreb rammer ofte de personer der står frem i den offentlige debat, hvad end det er politikere, journalister, forskere, debattører eller andre personer med en offentlig stemme.
Vi arbejder for større forståelse af problemets omfang og behovet for bedre beskyttelse.


Det er blevet alt for nemt, at gå til personangreb mod enkeltpersoner og hjælpen skal være bedre, når man er udsat for organiseret stalking og vedvarende chikane online.
Digitale krænkelser kan ramme alle og det er svært at sige fra, når man står alene.


Målrettede digitale angreb, falske anmeldelser, hadefulde kommentarer og chikane mod medarbejdere bliver en realitet for flere og flere virksomheder, der må indtænke dette i hele deres offentlige profil.
Et trygt arbejdsmiljø handler også om fokus på den digitale virkelighed.

Online hadkampagner udvikler sig ofte, fordi ingen reagerer.
Som vidne til hadefulde kommentarer kan du være med til at stoppe udviklingen ved at støtte den udsatte, anmelde ulovligt indhold og sige fra over for hadefuld adfærd.
Hos Stop Hate Crime viser vi, hvordan du kan hjælpe på en tryg og konstruktiv måde.
Kommentar Patruljen er for alle der vil bidrage til et trygt, digitalt, fælles rum, hvor vi sammen siger fra overfor hadefulde kommentarer og chikane.
Stop Hate Crime sætter fokus på at styrke den enkelt med vejledning, dokumentation og konkrete redskaber til at håndtere organiserede angreb.